Software udgør i stigende grad motoren i virksomheders drift. Derfor er det afgørende, at softwareløsningerne er sikre. Mange mindre softwarevirksomheder har brug for mere viden og bedre værktøjer til at styrke sikkerheden i deres løsninger.
Projektet Security by Digital Design in Denmark (Sb3D) skal sikre, at Security by Design (SbD) er normen for software udviklet i Danmark.
Med en bevilling på 10,4 millioner kr. fra Industriens Fonds cybersikkerhedsprogram skal vi løfte cybersikkerheden i dansk erhvervsliv ved at højne cybersikkerhedsniveauet i virksomhedernes digitale løsninger.
UDFYLD FORMULAREN NEDENFOR, hvis du gerne vil kontaktes for at høre mere om muligheden for at blive blandt de virksomheder, der kan deltage i et virksomheds- eller rådgiverforløb.
Efter du har udfyldt formularen, modtager du en mail med detaljer om næste skridt.
Om Sb3D
Projektet Security by Digital Design in Denmark (Sb3D) har til formål at sikre, at Security by Design (SbD) er normen for software udviklet i Danmark.
Danske virksomheder, der leverer sikre digitale løsninger og kvalitetsprodukter, vil dermed kunne stå styrket i den internationale konkurrence.
Med SbD er sikkerhed en prioritet på samme niveau som f.eks. skalerbarhed fra første skridt i softwaredesignfasen. Sikkerhed er derefter i fokus gennem hele softwareudviklingsprocessen.
Sb3D-projektet vil bestå af en række virksomhedsforløb, hvor de deltagende virksomheder får adgang til viden om, hvordan de implementerer sikkerhed i hele softwareudviklingsprocessen.
Desuden etablerer projektet et rådgivernetværk og uddanner rådgivere med henblik på at modne deres viden og kompetencer inden for SbD.
Kontakt
Alexandra Instituttet
Dansk Erhverv
Dansk Industri
DTU Compute
Erhvervshus Midtjylland
Aalborg Universitet
Projektet Sb3D er et samarbejde mellem DTU Compute, Institut for Datalogi på Aalborg Universitet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Erhvervshus Midtjylland, Alexandra Instituttet og Industriens Fond.